Der skal ikke herske tvivl om det rigtige i at aftale kvoter for at beskytte bestanden af fisk, så der ikke bliver overfisket med fare for udrydning-
Der er således en aftale mellem Færøerne, Island, Norge, Rusland og EU. hvor stor det enkelte lands kvota skal være. Kvoterne er fastsat udfra computermodeller uden oplysning om, hvilke kriterier, der er anvendt. men jeg er overbevist om, at der ikke er taget hensyn til, at fiskeriet er Færørernes hovederhverv og fiskeriprodukter udgør godt og vel 90% af eksporten..Det bør også nævnes, at der er divergivende holdninger til, hvad bæredygtigt fiskeri er.
Det er naivt at tro, at man via computermodeller kan følge fiskenes færden, der er underlagt havstrømmene og klimaforandringer. Færingerne må vel siges at være de nærmest til at vide lidt om, hvad der foregår i deres fiskevande. Det standende problem i dag er, at mængden af makrel og sild er så voldsom, at man på det nærmeste kan tage silden op med de bare næver og sagen er den, at silden tager så grundigt føde til sig med det til følge, at fiskene går sin vej, den fisk, som færingerne gerne skulle have fat i.
Livets mangfoldighed kan nu engang ikke presses ind i et fastlagt skema eller computermodel og et er sikkert, at fiskene lader sig ikke styre af kvoter.
Det er den nærliggende og acceptable forklaring på, at færingerne har tredoblet deres fiskekvote. Det har den magtfulde EU-kommission og poltikerne ingen forståelse for bortset fra en enlig svale Søren Espersen (DF).
EU har truffet den meningsløse beslutning at nægte færingerne at lande deres fisk i en EU-havn og dermed ramt færingernes livsnerve.
I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 står der sort på hvidt, at Danmark vil styrke og udvikle rigsfællesskabet, så man kan med rette spørge, hvorfor Danmark ikke kommer Færøerne til hjælp, men foretrækker at vise respekt for EU, der kritiktløst tiltager sig flere og flere magtbeføjelser.