Michael Feldballe
Er der egentlig forskel på en Grundlóg og en Stjónarskipan? Efter at have læst det forslag om at ændre i loven for grundlovsnævnet, som i øjeblikket er under behandling i lagtinget, var det nødvendigt med en færøsk definition af begge begreber. I Føroysk Orðabók, der udkom i 1998 står om ordet Grundlóg, at det betegner en ?lov om de grundlæggende bestemmelser for ledelsesstrukturen (stýrisskipanina) i et land?. Om begrebet Stjónarskipan står at det er ?almenregler for ledelse (stjórn) og struktur (skipan) for et rige?. Det vil sige ?måder eller traditioner et samfund bliver styret efter?.
Skal man tage ovenstående begreber bogstaveligt, så ønsker man med ændringsforslaget ikke en lov om de grundlæggende bestemmelser for almenregler for ledelse og struktur på Færøerne. Derimod ønsker man sig kun almenregler for ledelse og struktur for (bemærk: riget!) Færøerne.
Med den nuværende koalition i førertrøjen, er det jo næppe ordbogens definitioner af Grundlóg for et land og en Stjórnaskipan for et rige der har været i fokus. I stedet er det, det politiske forum som grundlovsnævnet blev nedsat i, der skaber årsagen til, at man vil kalde det eksisterende for noget andet. Selvom det ret beset er indholdet og ikke udformningen der er afgørende.
Her på Færøerne har begrebet grundlov en særlig betydning. Og det står for noget som alle vist kan være enige om, er blevet pålagt dette land. Nuvel, det kan man jo ikke lave om på ? sket er sket. Også hvis man med tiden måtte beklage det. Men det bør ikke forhindre det gode og fornuftige arbejde, der ligger i at skabe en grundlov. Væsentligst af alt, må der for det færøske samfund være et lovgrundlag, der kan retlede efter færøske forhold og ikke efter danske forhold. En lang række statslige funktioner er overtaget jævnfør Hjemmestyreloven, men der forefindes ikke en grundlæggende lov for hvorledes man skal bygge efter færøske traditioner og særegne færøske forhold. Derfor er indholdet af en grundlæggende færøske lov vigtig for dette samfund, uanset den betegnelse for loven man måtte beslutte sig for.
Det er vigtigt for det færøske samfund at danne sig et grundigt fundament for færøske samfundforhold og fortolkningen af de love der måtte gælde for Færøerne. Lad os for eksempel antage at der inden for en kort årrække sker en ændring af den danske Grundlog. Hvis en hovedårsag til ændringen er en ligestilling af tronarvingen, er det ikke utænkeligt at denne ligestilling også vil slå igennem vedrørende andre menneskerettigheder. Vil man i en sådan situation, her på Færøerne acceptere at homoseksualitet, vielse af homoseksuelle og retten til abort bliver dele af en ny grundlov, fordi det danske samfund har ændret sig radikalt siden 1953? Vil det, i dette for ovenstående temaer stærkt taburiserede samfund, skabe et problem at have en Grundlov der giver disse rettigheder?
Hvorfor ikke komme i gang med, at se indholdet af en færøsk grundlov nærmere an, i stedet for at politisere over lovens betegnelse, og komme videre med det store arbejde der allerede er foregået.
