Gamle som bor hjemme

Der tales og skrives så meget om, at det er ønskeligt, at gamle mennesker får lov til at blive i eget hjem så længe som muligt.

 

Det er så sandt som det er sagt, og er nok også, hvad de fleste gamle mennesker ønsker; men med årene kommer der jo for de flestes vedkommende forskellige skavanker, større eller mindre. Hvad gør man for at hjælpe? En nat fra kl. 24 til 8 morgen er streng, hvis man trænger til hjælp, men ikke ved, hvor man skal henvende sig.

Otte timer er lang tid, hvis man f.eks. har leddegigt og ikke orker at vende sig i sengen uden hjælp. Leddegigt kan angribe både unge og gamle; eller hvordan er det at ligge alene om natten efter at have været indlagt på hospital med f.eks. en blodprop; så vil det være godt at kunne kontakte hjemmesygeplejersken eller hjemmehjælp. En hånd og et beroligende ord kan hjælpe på nervøsiteten. Eller hvad med de ikke så få mennesker, som har kræft og mange smerter; også de trænger til et venligt ord ? måske lidt ekstra for smerterne.

Der er også gamle mennesker, som måske kan blive lidt konfuse, tænde for de elektriske plader, måske gå en tur, hvilket jo i højeste grad er farligt om natten. Ja man kunne blive ved i en uendelighed.

Der er og har været i mange år hårdt brug for hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp om natten. I Danmark har ordningen virket en del år til beroligelse og mange gamle og syge, som bor alene. Det kan næppe vælte samfundets økonomi, så jo før ordningen bliver gennemført her, des bedre til gavn for gamle og syge.