I mere end tusind år har færingerne spist grindekød og grindespæk, som desuden har været afgørende for færingernes overlevelse. Selv om grindehvalen nok ikke har samme betydning i dag som før i tiden, så må den stadivæk siges at være en del af vores kultur.
Forskellige miljøorganisationer har på en meget usaglig måde lagt os hindringer i vejen, men da denn fangst er i harmoni med naturens bæredygtighed, forsætter den.
Men en nylig offentliggjort undersøgelse på Færøerne afslører, at indholdet af kviksølv i hvalkødet og indeholdet af PCB i spækket er så stort, at en kostanbefaling siger, at voksne mennesker højst må spise grindekød og spæk en til to gange om måneden, mens man for at beskytte fosteret ikke bør spise grind, hvis man er gravid, eller så længe man ammer. Piger, der ønsker en graviditet inden for en periode af tre måneder, skal også holde sig fra denne spise.
Noget af kviksølvsforurening stammer fra jordoverfladen, men desuden bliver store mængder af kviksølv udledt i naturen. Dette stammer hovedsaglig fra kemikalie- og elektronikindustrien. Indholdet i grindekød er meget højt, da grindehvalen ligger højt i fødekæden.
Forureningen med PCB er udelukkende menneskeskabt. Disse stammer specielt fra kondensatorer og transformatorer, fra gummi- og plastindustrien.
Med andre ord er færingerne blevet ofre for en forurening, som de helt og fuldt er uskyldige i. Denne massive forurening kommer fra de store industrilande, men de store havpattedyr er dens ofre sammen med den befolkning, der udnytter denne resource.
Spørgsmål:
Hvilke initiativer kan man forvente, at den danske miljøminister vil tage som reaktion på denne meget chokerende afsløring om kviksølv- og PCB-ophobning i grindehvalen.
Efterfølgende bemærkninger: Miljøorganisationer (specielt EIA) har kritiseret færingerne for vores fangst af grindehvaler, selv om denne videnskabeligt bevist er i fuld harmoni med naturens bærdygtighed.
Færingerne er ikke grindehvalens fjender, men det er tværtimod de store industrilande, så det ville være meget rineligt, hvis organisationerne rettede kanonerne imod industrilandene