Tað eru føroysku sjónleikararnir Marita Dalsgaard og Gunnvá Zachariassen, ið saman við tí donsku Christine Albeck hava gjørt stuttsøguna, Don Juan fra Tranhuset, hjá William Heinesen til sjónleik. Marita og Christina eru útbúgvnar á sjónleikaraskúlanum í Odense, meðan Gunnvá er útbúgvin á Statens teaterskole í Keypmannahavn. Rektarin á sjónleikaraskúlanum við almenna leikhúsið í Odense, Lane Lind, hevur verið ráðgevi hjá teimum trimum ungu leikarunum, og leikurin sjálvur verður framførdur á Raffinaderiet, ein lítil leikpallur, ið er partur av Odense Teater. Danska tónaskaldið Nicolas Kongo hevur gjørt tónleikin til leikin um tann unga og loyndarfulla mannin av Malta, ið ein dag í 1893 skipbrotin kemur á land í Tórshavn.
Tær trýggjar Marita, Gunnvá og Christine framføra leikin á palli. Donsk bløð hava sum nevnt bert rósandi orð um leikin og framførsluna sum heild. Ikki ein atfinning hevur verið at sæð í bløðunum, ið annars hava sýnt leikinum stóran ans.
Leikurin fær soleiðis heilar fýra av seks møguligum stjørnum frá Ekstrabladet, ið m.a. skrivar:
?De tre unge skuespillere fortæller Heinesens saftige gyser i et flot gennemarbejdet show..? Børsen kallar leikin ?Vellykket verdenspremiere på William Heinesens beretning om kvindebedåreren Don Juan?. Børsen sigur víðari: ? Det er ikke blot kvinderne i teaterstykket ?Don Juan fra Tranhuset?, som forføres: Publikum bliver det også. For med behændighed, som var de tre kvindelige skuespillere i familie med de tre hekse fra Shakespeares Macbeth, fanger, fængsler og forfører de os. Og Børsen heldur fram: ? Don Juan fra Tranhuset, lagt i hænderne på Christine Albeck, Marita Dalsgaard og Gunnvá Zachariassen, er således en oplevelse, De bør unde Dem selv. For både tekst og skuespilpræstationer syder af vellyst og forførelse, og hvem har ikke lyst til at blive forført? Der er i hvert fald god grund til at blive det med denne teateropførelse?
Jyllandsposten er eisini sera rósandi í sínum ummæli av leikinum og sigur m.a.:
?Don Juan fra Tranhuset? er en dygtigt lavet og dygtigt udført lille forestilling på Raffinaderiet i Odense? . .. Den er ikke direkte dramatiseret. Men der er skabt andre billeder. Det betyder, at den, der ved læsning eller lytning normalt ser billeder for sig, får to lag billeder samtidig. Lad os kalde det billedkontrapunkt.
Í Fyns Stiftstidende, ið eisini er sera positivt í sínum ummæli, endar ummælararin Jørgen Aagaard ummæli sítt soleiðis:
?Dramaet åbenbares for os i klassisk stil, hvor Marita Dalsgaard, Christine Albeck og Gunnvá Zach-ariassen med én og dog forskellig stemme ses og høres i rollerne som fortælleren, kommentatoren, sladdertaskerne og galleriet af erotisk oprørte kvinder. Det sker i en dogmeagtig scenografi af en forhøjning og et klaver draperet med luftige stoffer, hvor lyssætning-en er den afgørende medspiller sammen med Nicolas Kingo på klaveret. Men ordene, bevægelserne og kropsudtrykkene står tilbage som det essentielle i dette rendyrkede drama, som giver de tre skue-spillere mulighed for at afsløre alle talenterne. For at spille på hele klaviaturet af følelsesmæssige udtryk.
Og det gør de forbilledligt, så hverken øjne eller ører får hvile i de intense 70 minutter.?
Eisini stóra blaðið Politikken, hevur givið leikinum ser góð ummæli.
