Et velfærdssamfund

Betal din skat med glæde! Omend jeg ikke betaler den med glæde, så betaler jeg min skat til fællesskabet i forventning om til gengæld at kunne få visse ydelser

Det grundliggende under ethvert moderne samfund er uddannelse. De unge først, bliver der sagt, så må andet vente.

 

Færøerne er et industrisamfund (vil jeg mene ) i overgangen til et servicesamfund.

En høj grad af fleksibilitet er en af de ting, der kendetegner servicesamfundet, at arbejdskraften er så veluddannet, at den hurtigt kan tilegne sig ny viden og tilpasse sig et arbejdsmarked i stadig forandring.

 

I sidste uge kom breve ud til de unge, der havde søgt ind på F.H.S., H.H.og gymnasiet. Desværre var det ikke alle, der fik et positivt svar.

 

En arbejdskraft, der er så veluddannet, at den hurtigt kan tilegne sig en ny viden og tilpasse sig et arbejdsmarked i stadig forandring---ja, det bliver svært, når der ikke engang er plads til alle på ungdomsuddandelserne, og så kan jeg da begynde og blive alvorlig bekymret for, hvor pengene til min frentidige alderdomsforsørgelse skal komme fra.