En undskyldning til lagtingets formand

Lad mig først bringe en undskyldning: I et tidligere debatindlæg fik jeg under titlen “Lovændring ved Søg og Erstat” lagt lagtingets formand under, at have været for ivrig med brug af tekstprogrammmet til ændring af den færøske valglov. Det viser sig ganske usandsynligt, at det kan være hændt.

Efter lovforslagets behandling i retsudvalget har hverken flertallet eller mindretallet lagt mærke til, at lagtingsformanden i sit lovforslag har overset en enkelt forekomst af teksten ”valdømir”.

Det kan opfattes som pedanteri men djævlen sidder som bekendt i detaljen. Overskriften til kapitel 1 i den gældende valglov lyder: “Tinglimir og valdømir”. På trods af lignende grundighed i fjernelse af eksisterende valglovs indhold, er overskriften til 1. kapitel ikke med i lovændringens oprindelige ordlyd. Og måske derfor heller ikke i retsudvalgets anbefalinger til lagtinget.

Resultatet må være: Hvis lagtingets medlemmer følger retsudvalgets anbefalinger, vil man herefter have en valglov der i sit første kapitel sprogligt ikke stemmer overens med lovens hensigt.

Men berettigelsen af den kritik, der har været rejst af forarbejdet med lovforslaget, bliver blot mere tydeligt, når man kigger nærmere på de love, der er afledte af den færøske valglov. Jeg tænker her på Tingskipan.

Hvordan vil lagtingsformanden sikre godkendelsen af valget til Lagtinget, efter § 3, stk. 1, når der ikke længere er nogle valgkredse?

Ordlyden i Tingskipan er: ”Tey, vald eru norðanfjørðs, kanna valbrøvini hjá teimum, sum vald eru í Suðurstreymoy, Sandoy og Suðuroy. Tey, vald eru sunnanfjørðs, kanna valbrøvini hjá teimum, sum vald eru í Norðuroyggjum, Eysturoy, Norðstreymoy og Vágum”.

Havde arbejdet med at ændre den færøske valglov været grundigt, havde man vel også ændret denne for Lagtinget ret væsentlige paragraf?

Jeg spørger bare: Kan Lagtinget overhovedet etableres efter et valg, hvis Tingskipan ikke kan efterleves?