En historie vil altid være præget af den der skriver den og det ståsted man har. Mit er en del år som tillidskvinde og nogen år som bestyrelssesmedlem i fagforening.
Jan á Argjaboða er ingienør og den rationalitet der præger faget tog han med sig, da han kom tik serviceafdelingen. Serviceafdelingen er alle os der til daglig tager sig af det praktiske, laver mad, gør rent, vasker tøj og holder huset ved lige.
At den offentlige sektor altid har været under et økonomisk pres og krav om effektivitet, målbarhed og dokumentation er ikke nyt, det der ofte har manglet er ikke bare penge men også viden og vilje til at forandre.
At skulle bryde et indarbejdet mønster op som er blevet en del af virksomhedens kultur, er som regel ikke noget man gør uden at det skaber kraftig modstand, og skal det lykkes, er det et nok en forudsætning at medarbejderne tages med i processen for at forstå formålet. Det har kendetegnet Jan, at han har taget sit personale med og forklaret baggrunden for de forandringer der skulle ske.
Jan blev mødt med tidens krav om mere effiktivitet for færre penge, og hvordan gør man så det? Vi slider elles nok i det. Jans udgangspunkt var at skulle man effektiviserer, måtte der skabes en faglig viden og en oplevelse af at tingene kan gøres anderledes.
Han begyndte med rengøringsafdelingen, og her fik han skabt et samarbejde mellem personalet, fagforening og tillidsfolk med det formål at få dem på AMU-kursus i Danmark og det lykkedes at sende en rengøringsafdeling på 60 folk til Danmark.
At forandre for at bevare det kunne vist godt være være dit motto, der er vel næppe nogen der vil påstå at du er revolutionær.
Du fik plantet en forståelse for, at også ufaglærte har ret til at komme på kursus og at viden kan flyttet tingene må det så give
genklang her på Færøerne.
Tillidskvinden
