Rolf Chr. Slot-Henriksen, sognepræst, Mølgårdsvej 38, Bredballe, Vejle Ø.,
skriver:
Vi lever i en tid, hvor Gud lader nye ting ske. Det ser vi blandt andet gennem den eksplosive vækkelse, som vi var vidne til i Sydøstasien, for eksempel i Korea. Samtidig blusser vækkelsen op i Canada, England og Sydamerka. Det, som sker, er så voldsomt og hurtigt, at selv vi danske ikke kan undgå at blive berørt. Men samtidig har nogle danske kristne valgt at krybe i et musehul af angst for alt nyt. Åndelig røre er man bange for, hvis det ikke lige er efter ens egen recept. For tænk, vækkelsen kunne jo være fra dæmoner. Derfor er alt for mange kristne blevet til frygtspredere, der foretrækker isolationen og frygten frem for modtageligheden.
Til enhver tid at råbe »ulven kommer« kan være en glidebane, der gør, at man lukker sig selv inde i en krog, man ikke evner at krybe ud af igen. Af samme grund er det uhyre vigtigt, at vi som kristne ikke lukker af, når der tales om vækkelse, uanset om den kommer fra Toronto, England, Korea eller Indonesien. Og et er sikkert. Vækkelse er aldrig efter vor recept, men efter Guds recept. At tro, at man kan tvinge Gud eller Guds Ånd ind i en kasse eller et mønster eller tro Guds Ånd skal virke efter vore love er at gøre sig selv til Herre og Gud til tjener. Det er dybt beskæmmende og pinligt at se artikler i den senere tid, hvor mennesker efter bedste rationalistiske princip vil tvinge gud ind i mønstre, de selv vil styre og kan forstå.
Her kan nævnes den påstand, at det er dæmoner eller den onde ånd (Satan), som virker gennem den vækkelse, som man har set både i Toronto, England, Sydamerka, Korea og nú også herhjemme. Mange af de, som har oplevet at falde til jorden ved Åndens kraft, siger samstemmende bagefter at de følte Guds nærvær meget stærkt, at de blev renset og fik forløsning for ting, der pinte dem, eller tyngede. Atter andre er blevet kristne og er for første gang i deres liv begyndt at læse Bibelen. Hvis dæmoner eller Satan bevirker noget sådant er det fantastisk. Men mere sandsynligt at det, at tage folk på ordet og tro, det er Guds Ånd, der virker. Da Ånden virkede kraftigt gennem Vor Herre Jesus blev han også beskyldt for, at onde ånder virkede gennem ham. Og her er det meget væsentligt at huske hans ord til fari-sæerne, der mente, det var dæmoner: »I siger, at jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebub«? »Men hvis Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå?« Det spørger jeg mig også. Så skulle dæmoner gøre mennesker kristne, få menigheder til at vokse og udfri mennesker fra angst og frygt«.
Al den dæmonsnak minder mig om Jehovas vidner. Jeg har skrevet flere bøger om klinisk døde, som var i Himlen, netop derfør løber Jehovas Vidner mig på dørene i tide og utide, skriver og ringer og kommer altid med denne påstand: at hvis klinisk døde oplever at se Jesus eller ser ind i Himlen, så skyldes de dæmoner!!! Jeg kan forstå, at det virker mærkeligt at nogle ryster, når Helligånden kommer, men det står faktisk også om Moses, at han rystede og skælvede da Guds Ånd steg ned, ja, hele folket rystede, da Gud viste sig på Sinai, Job rystede, Nahum gjorde det og profeten Daniel. Det er måske sværere at finde belæg for at nogle grinede da Helligånden kom, men Gud ske lov for at kristne nu også kan grine. Hidtil har det i mange kristne kredse kun været tilladt at jamre og græde, og man gjorde en dyd ud af det. Godt at Gud også kan udløse og befri sorgfulde mennesker ved at lade dem grine. Helligånden bringer gennem dette vist mere forløsning end gennem menneskers evindelige jamren over de sløje tider og kristnes isolationspolitik og frygtsprederi. Mon det ikke snarere er djævelen, der har en finger med her, når han tager modet fra kristne, så de frygtsomme isolerer sig fra Gud og verden.
