Eigur at verða bíligari hjá næmingum í starvsvenjing at ferðast

   

Michael Gram, Sørvágur
????????????????????
I et brev til Mentamálaráðið i det tidlige forår redegjorde jeg for det urimelige i, at skolepligtige børn skal betale fuld pris for brug af de offentlige transportmidler ved kørsel til og fra praktikpladser i 9. og 10. skoleårgang.
Det er ingen overraskelse, at det største udvalg af praktikpladser forefindes i Tórshavn. Omvendt har de fleste bygder ikke mange attraktive erhvervspladser at tilbyde unge mennesker.
14 dages praktik er i nogle tilfælde forbundet med udgifter, der overstiger 2.000 kr. Da der er undervisningspligt, og dermed også pligt til at søge praktikplads, er det i mange tilfælde en stor økonomisk byrde at pålægge børn i 15-16 års alderen.
Mentamálaráðið svarede, at det ikke vedkom Landsstyret at bevilge rabat på det offentlige transportsystem i denne forbindelse, idet børnene hører under det kommunale skolesystem. Trods det faktum, at det er Landsstyret, der »scorer kassen«, skubber man altså aben over på kommunernes skuldre.
Sørvågs Kommune skrev i et svar på forespørgsel om muligheden for at opnå rabatordninger (med henvisning til brevet sendt til Mentamálaráðið) at man ikke ville give støtte til praktikanter, »fordi normal praksis foreskriver, at forældre til børn, som vælger at søge praktikplads uden for øen, selv betaler transportudgifterne«. Altså: Et nej, fordi »det plejer vi ikke at gøre«. Ingen argumentation. Minder mest om, at man som barn på forespørgsel om hvorfor, blev spist af med ordene: »Fordi jeg siger det!«.
Dette læserbrev skal være en opfordring til Mentamálaráðið om at etablere en rabatordning til praktikanter i 9. og 10. klasse i lighed med den, som studerende på de højere niveauer benytter. Samtidig skal jeg opfordre Sørvågs Kommune til at yde lidt bedre service, når en borger gør sig den umage at bruge flere linier på at argumentere for sit budskab. Det er ikke befordrende for dialogen ?ej heller forståelsen at blive spist af på den måde.