En undskyldning til
de fire præster
De færøske præster er ikke blevet forespurgt, om de ønskede en af de besøgende biskopper som prædikant i en af deres kirker. De færøske præster fik en liste over, hvor de udenlandske gæster skulle prædike, og fik besked på, at hvis det ikke kunne lade sig gøre, så skulle de give besked. De blev ikke bedt om at sige »ja, tak« til et tilbud, men de kunne sige »nej, tak« til biskoppens planlægning. Den mulighed benyttede nogle af præsterne sig så af. Hvorfor skal de dog udleveres til spot og spe, fordi de benyttede denne mulighed? Det var biskoppen selv, der gav dem denne mulighed. Biskoppen skrev endda tilbage til dem, at det blot var et tilbud, og at han tog deres svar til efterretning. Biskoppen kunne, som han tidligere har gjort, sætte præsterne ud af spillet ved at fratage dem muligheden for at sige »nej, tak«. Det var dog godt, at den lokale præst denne gang fik lov til at virke som det, han er kaldet til af menigheden, nemlig hyrde.
Siden udleverer biskoppen selv præsternes svar på hans brev til pressen og kommenterer deres svar offentligt. Dermed blev sagen offentligt diskussionsemne. Enhver præst på Færøerne må altså svare på breve fra sin biskop i bevidstheden om, at hvad han svarer biskoppen, kan han risikere bliver udleveret til medierne og kommenteret offentligt af biskoppen og gjort til offentligt diskussionsemne i medierne. Her er en undskyldning fra biskoppen på sin plads til disse præster. At 15 præster akcepterer en sådan behandling af deres kolleger er uforståeligt. Her er en undskyldning fra de 15 til deres kolleger på sin plads. At de 15 præster lidt nedladende reducerer de 4 præsters embeder til 2 kirker, skønt de er præster ved 12 kirker og 14 menigheder, og sætter den ene præst i parantes, må vække undren.
En undskyldning
til biskopperne
Naturligvis skal nogle af de danske biskopper have en undskyldning. Det manglede bare. Spørgsmålet er blot. Hvem skal give denne undskyldning? Det kan ikke være de fire præster, I nævner, og på hvis vegne I træder frem og undskylder. De fire præster har blot handlet efter Guds Ord og deres præsteløfte. Biskoppen bør give en undskyldning til de implicerede bis-kopper.
Enhver af os ville også føle os meget dårligt behandlet, hvis vi var blevet indbudt til at prædike, og venligt havde sagt ja, og derefter skulle opleve at blive udleveret, som det er sket. Men det er ikke præsternes skyld, for de har ikke inviteret nogen biskop til at prædike. Derfor var det reelt og præcist af biskop Karsten Nissen, da han i Femmeren de. 24/5-2000 adresserede kritikken til den færøske biskop.
Hvor er hyrderne?
En hyrde skal beskytte fårerne mod fare. Ifølge Guds Ord er homoseksuelt samliv synd (Rom. 1), og syndens løn er døden (Rom. 6). Den, der siger god for synd, spreder død. De danske og svenske biskopper spreder død i deres kirker, når de legitimerer homoseksuelt samliv. De spreder død i fåreflokken. En sand hyrde vil beskytte sine får mod sådanne, der spreder død. Men 15 præster har nu offentligt undskyldt, at andre præster vi beskytte deres får, og har offentligt sagt, at det er en ære, at få disse biskopper ind i fåreflokken, og at de er mere end velkomne blandt de får, de selv skulle være hyrder for. Det 15 har med deres erklæring sagt, at det er i orden, at en biskop står for det, de danske biskopper står for. Man kan sagtens være biskop, lære som de danske biskopper lærer, indføre, hvad de indfører, og alligevel virke som prædikant. Dermed siges der ja til, at der i vores kirke læres som disse biskopper lærer. Netop deres lære var jo grunden til, at de fire sagde »nej, tak«. Denne begrundelse har de 15 erklæret ugyldig, og dermed åbnet porten på vid gab for legitimering af homoseksuelt samliv og kirkelig markering af registreret partnerskab. Stakkels menigheder.
Høflighed
At gøre præstens hyrdeforpligtelse til et spørgsmål om høflighed er det samme som at afskaffe hyrdeforpligtelsen. De præster, der har sagt »nej, tak«, kender uden tvivl alt til folkeskik og høflighed, og var en af de danske biskopper kommet på besøg på Færøerne, havde de uden tvivl gerne givet dem en seng, bespist dem med alle de færøske specialiteter, og vist dem rundt på Færøerne. Men det er noget ganske andet end at være høflig mod synd. Det er ganske enkelt synd, at lukke dem, der spreder død, ind i fåreflokken.
Man kan som David angre, dét, man har gjort. Gør en enkelt af jer det, så sig det, så vi kan høre det og tilliden kan genopretts.
Det skulle siges, nu er det sagt.
Peter O.K. Olofson
Klaksvig 25/5-2000m, og hetta hevur eisini gingið heilt væl. Sjálvur haldi eg at hetta bara hevur riggað heilt væl.
Dómararnir ímóti Toda?
Síðani vit tosaðu við Toda, hevur stjóri felagsis verið alment frammi í fjølmiðlunum, við viðmerkingum um, at Todi at kalla einki fær frá teimum dómarum, sum døma í superliguni. Sum dømi um hetta nevndi hann júst dystin, sum vit høvdu sæð felagið spælt móti AB, og har Todi beint eftir dystin segði dómarin var ein skandala.
Júst við hesum dysti í hugaðum, spurdu vit eisini Toda, um hetta eisini er generelt galdandi fyri dómararnar í dystum teirra, soleiðis at hann kennir ein ávísan illvilja móti sær sjálvum.
- Akkurát handan dystin var tað nokk heilt ekstremt. Tað hevur tó ofta verið tosað um, at eg fái ov nógvar dómar ímóti mær. Serliga tá eg spældi í álopinum.
Tað er tó klárt, at dómarar eisini tosa sínámillum, og fellur ein viðmerking um, at hasin heldur nógv í mótstøðumonnum og líkandi, so er tað kanska náttúrligt, at teir fylgja serliga væl við hesum.
Tað er tó kanska torført at síggja, hvat er loyvt og ikki, tí tá vit spæla í altjóða dystum, so er dømingin aloftast heilt øðrvísi, so tað er eitt sindur ringt at vita, hvar markið fyri slíkum er.
Greið mál fyri framtíðina
At enda spurdu vit Toda, hvørjar ætlanir og hvørji mál hann hevur sett sær fyri framtíðina, bæði í felagshøpi og viðvíkjandi føroyska landsliðinum.
- Í FCK er mítt mál sjálvandi at verða meistari við felagnum, umframt at eg sjálvandi eisini vil varveita tað plássið, sum eg havi á liðnum. Gongur hetta væl, so er vónin sjálvandi eisini at koma víðari við fótbóltinum, og hetta hevur eisini verið ein dreymur í langa tíð.
Um hetta ikki hendir, so er tað kortini ikki tað heilt stóra vónbrotið, tí eg eri hóast alt komin eitt fitt petti av leiðini. Eg eri í dag 28 ár, so hetta skal kanska henda innan fyri tey bæði komandi árini. Spælarar í altjóða fótbólti síggja tó út til at gerast eldri, so eg vóni at hava nøkur góð ár afturat sum yrkisleikari. Talan verður tó helst ikki um nakran bosman-dóm í mínum føri, tí tá sáttmálin hjá mær gongur út, gangi eg á 32. ári, og so er spurningurin, um nakað felag er áhuga í at gera eina íløgu í mær tá.
Skal alt hetta gerast veruleiki, er tó fyrst og fremstu neyðugt, at eg her í FCK sýni spæl á høgum støði yvir eitt longri tíðarskeið. Nakað sum eg kanska ikki havi megnað í nóg stóran mun undanfarnu árini.
Halda fast um gongdina
Um lutakastið hjá føroyska A-landsliðnum heldur Todi, at tað er kanska við eitt sindur blandaðum kenslum, tá tosað verður um hetta.
- Vit hava fingið tvey keðilig lið í Russlandi og Jugoslavia, og har eru vónirnar um stig ikki tær heilt stóru, men móti hinum londunum í bólkinum áttu vit at hava havt møguleika fyri stigum.
Móti Luksenburg eiga vit at seta okkum sjálvum krav um seks stig, meðan vit somuleiðis eiga at krevja stig á heimavølli móti Sveis og Slovenia.
Ert tú sostatt av teirri sannføring, at føroyskur á ein hátt er komin á eitt vegamót, soleiðis at vit ikki longur bert eru glaðir amatørar, sum vóna tað besta burtur úr øllum dystum, men hinvegin ikki seta fram krav um nakað sum helst?
- Sjálvandi eru vit framvegis ein lítil tjóð í fótbóltshøpi, men vit eiga eisini at kunna seta krøv til okkum sjálvar. Vit hava eftir hondini nógvar leikarar, sum royna seg uttanlands, og vit mugu royna at koma víðari á fótbóltsleið okkara.
Eisini fyri teir ungu leikararnar, sum stremba eftir at koma á landsliðið, er tað av stórum týdningi, at vit hava nøkur úrslit at vísa á, og tað haldi eg eisini, at vit hava. Hóast tað sjálvandi kiksar viðhvørt, so hava vit seinnu árini spælt fleiri góðar dystir, og vit tapa heldur ikki so greitt,sum vit ofta hava gjørt fyrr, so alt í alt sær tað gott.
Tað hongur alt saman. Tá fleiri spælarar royna seg uttanlands, er hetta við til at hækka støðið á landsliðnum. Hægri støði gevur øktan áhuga í umheiminum, og hetta ger tað aftur lættari hjá øðrum spælarum at sleppa uttanlands. Talan er um at koma í eina positiva ringrás, og hesa haldi eg eisini vit eru um at koma í við føroyska landsliðnum.
